Arbejdets tilblivelse, jfr. protokollen 1972
I 1965 begyndte Luthersk Mission teltmission i Esbjerg. Det såkaldte "store telt" opstilledes på Grønttorvet, og mange indbydelser uddeltes. Nogle fandt da også vej til teltet i de efterfølgende dage, og Karl Riis og Birger Pedersen forkyndte evangeliet.

Luthersk Mission har en del venner i Esbjerg, hovedsagelig gamle elever fra LMH. Ved et efterfølgende møde med styrelsesrepræsentanter fra LM enedes man om at fortsætte arbejdet. Det blev til bibelkreds i hjemmene for både unge og lidt ældre. Nogle år senere blev der mulighed for afholdelse af offentlige møder i det nye menighedshus i Sædding. Man sigtede på ét møde hver måned, hvortil man kaldte en taler fra LM.

I 1970 startedes, efter mange opfordringer, en juniorkreds for 11-15 årige, som - ca. 1½ år efter - samlede 35-40 børn og unge hver torsdag aften.

Vi tror, at Gud har vedkendt sig arbejdet her i vor by, og i forventning til ham startes der nu et ungdomsarbejde for dem, som er kommet over junioralderen

Dokumenter
Ved indvielsen af missionshuset i 1976, huset jubilæum i 2001 og 50 års jubilæet blev der skrevet herom.
I 50 års jubilæumsskriftet er der også et interview med Birger Pedersen, som var med i 1965.

I 1986 udgives bogen "- og noget faldt i god jord!" om Luthersk Missions-forening i Vestjylland, og heri finder vi også et afsnit om Luthersk Mission i Esbjerg, skrevet af Søren Jensen, Vinderup.

Heri bemærkes det, at arbejdet netop starter i 1965, men at der længe før har været en LMH kreds, og at venner med tilknytning til LM har fundet sammen.

Fra bogen "- og noget faldt i god jord!" fra 1986
Esbjerg, byen med den kolossalt hurtige udvikling fra en lille flække for omkring godt hundrede år siden til en moderne storby med en storhavn. Her er Danmarks største fiskerflåde. Her er fiskeindustri og meget andet, så det forslår.

Esbjerg er byen ved Nordsøen, der ligger i læ af Vesterhavsøen Fanø, hvor færger går i pendulfart mellem øen og fastlandet. Esbjerg har i årevis været porten ud til den store verden ad søvejen. Her har dansk landbrug i mange årtier afskibet meget store mængder af smør og bacon til det store britiske marked lige på den anden side af Nordsøen og til den øvrige verden. Også en ret så stor passagertrafik til England foregår fra Esbjerg.

En by som Esbjerg trækker naturligvis mange mennesker til sig. I årenes løb er der samlet godt 80.000 her. Det er mange, når man betænker, at byen kun er omkring 100 år gammel.

Hvor der er folk, bygges der kirker.

Foruden de gamle kirker, der lå i om egnen af det nyere Esbjerg, såsom Gjesing, Grimstrup, Guldager og Kvaglund Kirker, er der i dag Grundtvigskirken, Vor Frelsers Kirke, Treenighedskirken og den landsberømte Zions Kirke, kaldet fiskernes kirke. I mange år var der radiotransmission 1. nytårsdag fra denne kirke. Det var formet som en mindegudstjeneste for de fiskere, der satte livet til ude på havet under udøvelse af deres farefulde erhverv.

Forskellig mødevirksomhed
Forskellige trossamfund har naturligt fundet grobund i Esbjerg. Sådan vil det altid være. Foruden det folkekirkelige arbejde udført af Indre Mission og et velsignelsesrigt arbejde ud fra sømandshjemmet ved havnen, har Luthersk Mission også fundet fodfæste i byen. Her som så mange andre steder er dette arbejde af nyere dato. Egentlig kunne arbejde i tilknytning til Luthersk Mission godt have været begyndt i årene før 2. verdenskrig. Allerede i 1934 havde folk, som havde været på Luthersk Missions højskole i Hillerød, indbudt daværende forstander Frits Larsen som taler. Da Frits Larsen var en god ven af Indre Mission, og landskendt som prædikant var han også, var det meget naturligt, at han fik lov til at tale i Indre Mission. Man mener, at årsagen til, at Luthersk Mission ikke før 2. verdenskrig kom i gang med et selvstændigt arbejde, var, at højskoleforstander Frits Larsen havde frarådet dette. Måske har han ment, at tiden ikke var moden til noget sådant!

Nogle år gik. I 1949 begyndte imidlertid nogle venner af Luthersk Mission at samles i en missionskreds. Det var Margrete og Hans Rejkjær, Juditha og Sigfred Larsen, Lydia Andersen og Martha og Halvor Poulsen. Tanken var, at man specielt ville støtte Anne Breum Jacobsen fra Ølgod, som på den tid havde et ydre missions kald.

LM begynder sit virke
Som tiden gik, var der flere og flere af dem, som flyttede til byen, der havde været på højskole i Hillerød. I 1965 begyndte man med at stille det såkaldte "store telt" op på Grønttorvet. Tilslutningen var sådan, at de få venner nu fik frimodighed til at fortsætte det påbegyndte arbejde. Foruden missions-kredsen, der var i gang, begyndte man også at samle unge og ældre i en bibelkreds, der afholdtes i forskellige hjem.

I vinteren 1968 afholdt IM og LM en missionsuge i Boldesager missionshus. Der var en taler fra norsk Indre Mission samt danske talere fra begge missionsforeninger. Ved disse møder blev der vækkelse blandt tilhørerne, og møderækken fortsatte, så det i alt blev 9 aftener. Herefter fik man mod til at holde et månedligt møde i et nyt menighedshus (red. C. M. Nielsens Vej), som lige var bygget i Sædding i udkanten af Esbjerg, med prædikanter fra Luthersk Mission.

I 1969 begyndte sygeplejerske Maren Nielsen en juniorkreds for de 10-15 børn, man havde kontakt med. Efterhånden voksede denne juniorkreds, så der kom 35-40 børn til de ugentlige torsdagsmøder.

I 1970 blev der valgt en bestyrelse til at varetage de efterhånden flere og flere aktiviteter inden for Luthersk Mission. Denne første bestyrelse kom til at bestå af Henry Schmidt (formand), Laurids Nielsen, Maren Nielsen, Henning Hansen og Hans Larsen.

Er der en juniorkreds et sted, går det ofte sådan, at der snart kan dannes en kreds for unge. Sådan gik det også i Esbjerg. I 1972 startedes en ungdomsafdeling med 10-15 unge. Som ledere her var det Hans Christian Madsen, Henning Hansen og Juhl Kronborg.